Senseo Original: En prisvenlig kaffemaskine der gør kaffebrygning nemt, hurtigt og bæredygtigt

I Skandinavien drikker vi rigtig meget kaffe. Med et gennemsnitligt forbrug på 3 – 4 kopper om dagen, er vi et af de steder i verden, der drikker allermest kaffe.

 

Men hvad er god kaffe egentlig? Uanset om der er tale om kaffebønner, instant kaffe, kapsler eller puder, så er der mange holdninger. Hvis du spørger forbrugerne, så spiller miljøet også en større rolle end nogensinde før. Vi stiller flere og flere krav til bæredygtighed. For mange mennesker er netop dette en afgørende faktor for, om kaffen er værd at bruge tid på.

 

Senseo er en af de kaffebrands, som udfordrer principperne om bæredygtig kaffe. Det gør de med deres unikke maskiner, der bruger miløvenlige kaffepuder. Senseo bruger ikke kapsler, som der f.eks. bruges til Nespresso®, Dolce Gusto® og Tassimo®.

 

Men hvad er forskellen på puder og kapsler? Hvordan ved du, om Senseo maskinerne er noget for dig? Hvordan adskiller de sig fra andre kapselmaskiner?

 

I denne korte artikel tager vi et kig på Senseo Original modellerne, og deres fordele. Læs videre, og find ud af om maskinerne er noget for dig.

 

Hvad er Senseo og hvordan fungerer Senseo Original maskinerne?

Senseo er et kaffebrand, der har mere end 20 år på bagen. De introducerede deres første kaffemaskiner tilbage i 2001. Senseo er en af de få maskiner på markedet, der anvender såkaldte kaffepuder. Deres nyeste maskine hedder Senseo Original Eco, og den anvender også puder. Den kan du lære mere om længere nede i artiklen.

 

Begge maskiner fungerer på den måde, at du først opfylder vandtanken bagved. Derefter vælger du din ønskede kaffepude, som du sætter i maskinen – det kunne f.eks. være Classic, Cappuccino, Café Latte eller Koffeinfri.

 

Luk derefter låget og tryk på start. Maskinen begynder nu at varme op. Vælg til sidst, om maskinen skal brygge en kop eller to kopper. Efter få sekunder er kaffen klar.

 

Nemmere bliver det ikke at lave en god kop kaffe.

 

Senseo Original og Senseo Original Eco – Hvad er forskellen?

 

Senseo har bidraget til mange hyggelige kaffestunder i de nordiske hjem. Det ses ofte, at folk har slidt flere maskiner op i løbet af årene. De bliver simpelthen ved med at købe den samme model igen og igen, fordi de er så glade for maskinen. Men bliver de gladere, hvis de vælger den nye version frem for den originale?

 

Den nyeste version på markedet, hedder Senseo Original Eco. Maskinen er et frisk pust til den moderne kaffeforbruger, der ønsker en nem, hurtig og bæredygtig kop kaffe. Ifølge Senseo selv, består den af 90% genbrugsmaterialer.

 

Derudover har den et energiforbrug, der er 25% lavere end andre Senseo maskiner.

 

De kalder det design med omtanke for miljøet – vi kalder det kaffe med god samvittighed.

 

Set med funktionelle og brugervenlige øjne, kan Original og Eco fuldstændig det samme.

 

Maskinerne bruger de samme kaffepuder og har samme størrelse vandtank.

 

Tiden det tager at lave kaffe, er også den samme.

 

Begge Senseo maskiner er indbygget med en speciel kaffeboost-teknologi.

 

Det fungerer på den måde, at vandet bliver spredt gennem 45 aromadysere og videre ned i kaffepuden. Senseo påstår, at det sikrer den bedste smag og kvalitet fra kaffepuderne.

Hvad er forskellen på puder og kapsler? Fordele og ulemper?

Er du på udkig efter maskiner, der bruger kapsler eller puder? Så finder du hurtigt ud af, at de fleste maskiner bruger kapsler. Men vælger du en maskine fra Senseo, skal du være indstillet på at bruge puder.

 

Hvis du er ny i denne kaffeverden, kan det være svært at gennemskue, hvilken maskine du skal vælge. Skal du vælge maskiner, der bruger puder eller kapsler? Der er fordele og ulemper ved begge, så lad os kigge på dem nu.

 

Puder er mere miljøvenlige

De fleste tænker på Senseo, når man siger kaffepuder. Maskinerne er da også kun designet med formålet om at anvende kaffepuder. Ejer du en maskine fra Senseo, spilder du derfor din tid, hvis du køber kapsler. Puderne fra Senseo indeholder 97,6% kaffe.

 

De resterende 2,4% består af komposterbart papir og forsegling. Kaffe er organisk materiale, så du kan let smide puderne i kompostbunken efter brug. Senseo bruger ikke aluminium, plast eller lign. i deres puder.

 

Kapsler giver dig flere muligheder for at udforske kaffevarianter

Ønsker du at bruge kapsler, skal du ikke købe Senseo. Her skal du vælge mærker som Nespresso®, Dolce Gusto®, Tassimo® osv. En af fordelene ved disse maskiner er, at du får et større udvalg af kaffevarianter.

 

Langt de fleste af disse maskiner anvender kapsler, der består af aluminium eller plast. Kapsler er lavet på sådan en måde, at de undgår at komme i kontakt med bakterier, ilt og fugt. Det skyldes, at de er tættere forseglet sammenlignet med kaffepuder.

 

Aluminiums kapsler har dog en ulempe. De kan være lidt besværlige at skille sig af med, hvis det skal gøres på en miljøforsvarlig måde.

 

Konklusion

Bæredygtige kaffemaskiner er blevet mere populære inden for de seneste år, og det er med god grund. Senseo Original og Senseo Original Eco er gode maskiner, hvis du ønsker at få bæredygtighed ind i dit køkken.

 

Forskellen på de to maskiner er dog ikke altid til at få øje på, da de ligner hinanden til forveksling. Men Eco har nogle fordele, der adskiller sig fra Originalen.

 

Vælger du Eco modellen, får du en maskine, der mest af alt består af genbrugsmaterialer - og så bruger den mindre energi. Det giver kaffebrygning med god samvittighed. Hvis bæredygtighed er vigtigt for dig, og du drikker flere kopper kaffe om dagen, kan Eco versionen være et godt valg.

 

Uanset hvilken Senseo maskine du bruger, er det et miljøvenligt valg. Senseo anvender puder, der kommer med sine miljøvenlige fordele. Vælger du kapsler, får du fordele, som puder ikke giver dig. Her snakker vi bl.a. flere smagsvarianter og længere holdbarhed.

 

Tænker du på miljøet, men ønsker du stadig at udforske forskellige kaffevarianter i ny og næ, er kapsler måske for dig. Jo flere kapsler du bruger, jo mere udfordrende kan det være at skille sig af med dem på en miljøforsvarlig måde. Puderne fra Senseo er derimod lettere at komme af med efter brug. De består udelukkende af organisk materiale, der er lige til at smide i kompostbunken.

 

Uanset om du vælger Original eller Eco er du godt på vej mod bæredygtig kaffe.

 

Hvilken maskine kan du bedst lide?